”Alt på internettet betaler man for, bare ikke altid med kroner og ører”

IT-Universitetet tilbyder som noget nyt fra dette efterår undervisning i at beskytte privatlivet på mobilen og de sociale medier for gymnasieklasser. Vi var med, da underviserne besøgte 3.h. og 3.v. på Niels Brock Handelsgymnasium.

Om ITUbørn og ungeprivacy

Skrevet 30. november 2016 15:05 af Vibeke Arildsen

En novembermorgen klokken lidt over ni begynder de første elever at drysse ind i klasselokale 213 med mørke hættetrøjer og kasketter trukket godt ned i panden. Et par drenge giver hinanden et godmorgen-high five, mens andre ser ud som om, de stadig halvsover.

Hvis de er som danske unge er flest – og det skal det snart vise sig, at de er -  bærer de alle rundt på en smartphone, hvorfra de flere gange om dagen logger på sociale medier som Snapchat og Facebook. Og hvis de er som danske unge er flest, er de ikke synderligt bekymrede over, at de ved at bruge de sociale medier giver netgiganterne lov til at anvende og videresælge deres personlige oplysninger. Ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen er næsten halvdelen af danske unge mellem 18 og 34 år villige til at afgive data om sig selv, hvis de får noget til gengæld. Det gælder kun omkring en tredjedel af den samlede befolkning.

Netop det faktum er anledningen til morgenens besøg af de to gæstelærere, 25-årige Mikkel Villebro og 29-årige Sofus Albertsen. De er studerende på IT-Universitetet og en del af universitetets nye team af studerende, der tager ud på gymnasier i hovedstadsområdet og holder foredrag om, hvordan man beskytter privatlivet i den virtuelle verden – og hvorfor det overhovedet er noget, man skal bekymre sig om.

Betaler du ikke, er du selv produktet
Mikkel og Sofus lægger ud med at understrege, at de selv er flittige brugere af de sociale medier. Oplægget er ikke en løftet pegefinger, men en mulighed for at blive mere bevidst om, hvilke informationer man egentlig deler, og overveje, hvor meget man er villig til at gå på kompromis med privatlivet for at få lov til at bruge tjenesterne. For kompromisser er man nødt til at indgå, hvis man vil være en del af onlinefællesskabet.

”Alt på internettet betaler man for, bare ikke altid med kroner og ører. Ofte vil det være data og personlige informationer, som bliver brugt til for eksempel markedsføring,” siger Mikkel.

Alt på internettet betaler man for, bare ikke altid med kroner og ører. Ofte vil det være data og personlige informationer, som bliver brugt til for eksempel markedsføring.

Mikkel Villebro, ITU-studerende.

På nettet er det nemlig sådan, at hvis man ikke betaler for en tjeneste, er det sandsynligvis fordi, man selv er produktet, fortæller han. De informationer, man deler med for eksempel Facebook, bliver blandt andet brugt til at målrette de annoncer, man får vist. De kan også sælges videre til andre virksomheder, som kan drage nytte af detaljerede oplysninger om brugerens adfærd.

Iphonen sladrer
Det er dog ikke kun de sociale medier, der indsamler oplysninger om os, som vi ellers betragter som private, fortæller Sofus. Også smartphonens GPS er en sladrehank.

Han beder eleverne finde deres telefoner frem. De elever, der har iPhones, får besked på at gå ind i telefonens indstillinger. Godt gemt væk langt inde i telefonens undermenuer ligger en oversigt over, hvor dens ejermand har opholdt sig de sidste tre måneder, helt ned til minuttet. 

”What?” udbryder en elev.  

Androidtelefonerne følger også nøje med i ejermandens fysiske bevægelser. På skærmen viser Sofus, hvordan hans androidtelefon har kortlagt hans præcise opholdssteder i løbet af et helt år. Eleverne giver ham ret i, at det ikke kommer Apple og Google ved, hvor de opholder sig, og de fleste slår med undervisernes hjælp omgående iPhonens overvågningsfunktion fra. Androidbrugerne har dog ikke mulighed for at gøre det samme.

”Så snart I har købt en androidtelefon, har I givet Google tilladelse til at følge jer altid,” konstaterer Sofus.

Manglende digitale kompetencer
Mikkel og Sofus har udviklet oplægget for at gøre unge mennesker mere bevidste om de digitale fodspor, de efterlader.

”Det er supervigtigt, fordi gymnasieeleverne er den generation, der bruger deres telefoner og de sociale medier mest. Deres forældre har aldrig haft samme digitale kompetencer, og derfor har de aldrig videreformidlet sådan noget som privatlivsrettigheder, og hvad man skal overveje, når man bruger sociale medier,” siger Mikkel.

Derfor gør det indtryk, når eleverne for eksempel får læst dele af Snapchats brugeraftale op. Den giver virksomheden lov til at gemme og videresælge alle billeder, brugerne deler med hinanden, selvom billederne tilsyneladende forsvinder fra platformen efter få sekunder.  

Oplægget rammer da også de unge fra 3.h og 3.v.

”Hele min tankegang omkring Snapchat var, at billederne forvinder, når man har sendt det. At de har ret til at sælge billederne, er virkelig noget, jeg vil tænke over,” siger Oliver Junker Wiberg.

Gjorde indtryk
Den søvnige stemning ved timens start er nu afløst af livlig snak ved bordene. Oliver og vennen Kristian Pedersen samler op på den nye viden, de har fået i løbet af denne morgentime.

”Det gjorde indtryk at se, hvor mange oplysninger, der bliver samlet ind om én,” siger Kristian.

De to har nu ikke tænkt sig at holde op med at bruge Snapchat og de andre sociale medier – det virtuelle fællesskab er en uundværlig del af hverdagen. Men der er blevet ryddet op indstillingerne på telefonen og på Facebook.

”Her må der gerne ryddes op”, som der står på et skilt på væggen, de passerer på vej videre til næste time.

Mere information

Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk