Carlsberg-midler til forskning i kirurgirobotter og AI på dansk
Carlsbergfondet har støttet tre projekter på ITU ved årets uddeling af forskningsmidler. Midlerne går blandt andet til forskning i kirurgirobotter og metoder til at skabe bedre AI-løsninger på dansk.
ForskningInstitut for DatalogiInstitut for Business ITkunstig intelligensrobotterNatalie SchluterbevillingerBarbara Plank
Skrevet 6. december 2018 08:27 af Vibeke Arildsen
Natalie Schluter, lektor ved Institut for Datalogi, modtager 800.000 kroner til forskning, der skal skabe grobund for bedre AI-løsninger på dansk gennem opbygning af et omfattende lingvistisk datasæt, som kan tilgås af forskere.
Natalie Schluter modtager desuden sammen med lektor Barbara Plank 60.000 kroner til afholdelse af konferencen Women in Data Science på IT-Universitetet i april 2019. Konferencen, som er åben for mænd såvel som kvinder, vil handle om teknisk forskning og praksis inden for data science, og har specifikt fokus på at understøtte og fremme kvinder i feltet.
Endelig modtager Lasse Blond, videnskabelig assistent fra Institut for Business IT, 425.000 kroner til et projekt som udforsker, hvordan nye kirurgi-robotter påvirker arbejdsgangene på operationsstuen. Han vil blandt andet undersøge, hvordan risici, ansvar og intelligens deles mellem robotter og mennesker samt hvordan kirurgens rolle gentænkes i nyt robotdesign.
Carlsbergfondet uddelte i år i alt 168 millioner kroner til excellent og innovativ forskning, der kan bidrage til at højne dansk forsknings internationale position.
Natalie Schluter, lektor, email nael@itu.dk
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk