Bevilling fra Velux Fonden skal give indblik i digitalisering af omsorgspraksisser
Fem forskere fra IT-Universitetet i Københavns Institut for Digital Design har modtaget godt 5,7 millioner kroner fra Velux Fonden til at undersøge, hvordan digitale teknologier påvirker forholdet mellem brugere, pårørende og sundhedsvæsnet.
Anna VallgårdaErik GrönvallJonas FritschMarie ErtnerSigne YndigegnInstitut for Digital DesignForskningældrebevillingerdigitaliseringsundhed
Skrevet 28. juni 2023 08:17 af Theis Duelund Jensen
Hvordan påvirkes hjertepatienten af pacemakeren, der sender opdateringer direkte til smartphonen? Hvordan har digitaliseringen ændret den professionelle omsorgsgivers arbejde? Hvordan sikrer vi kvaliteten i vores digitale sundhedssystemer?
Det er alle spørgsmål, som en forskergruppe bestående af fem lektorer fra IT-Universitetets Institut for Digital Design – Jonas Fritsch, Anna Vallgårda, Erik Grönvall, Marie Ertner og Signe Yndigegn – har sat sig for at undersøge med forskningsprojektet TRAnsformations in CarE (TRACE) – Investigating Emerging Human-Technology Interaction in Practices of Care.
Projektet har netop modtaget en bevilling på godt 5,7 millioner kroner fra Velux Fondens kernegruppeprogram.
Designetnografiske interventioner
Målet for TRACE-projektet er at skabe ny dybdeborende og nødvendig viden om de hastige og gennemgribende ændringer, der i øjeblikket finder sted i vores sundhedssystemer grundet de seneste års digitalisering. I dag er omsorg i stigende grad noget, der bliver uddelegeret til eller leveret gennem digitaliserede systemer og apparater, der er direkte indlejret i vores kroppe, hjem og fællesskaber.
”Der laves flere og flere teknologier inden for sundhedsvæsnet. De implementeres ofte, fordi man kan effektivisere nogle processer, men det har altid uforudsete konsekvenser. Vi vil gerne se på, hvilken betydning det har at introducere teknologier i relationer mellem omsorgsgivere, omsorgstagere og pårørende,” siger Jonas Fritsch.
”Det er særligt relevant at forstå teknologiens rolle på det her område, fordi det typisk er mennesker i en sårbar situation, som skal leve med teknologierne. De har ofte mindre mulighed for at sige fra, så derfor er der behov for at forstå, hvad gør teknologierne ved folk?” siger Anna Vallgårda.
Projektet skal afvikles over de næste fire år, og forskergruppen vil tage udgangspunkt i fire casestudier: blodglukose målerer og insulin pumper til type 1 diabetikere, hjertepatienter med ICD-teknologi (implementerbar cardioverter defibrillator), brug af tablets og apps i den kommunal pleje samt stemmestyret teknologi på ældreområdet. I alle cases er feltarbejde, og det forskerne kalder designetnografiske interventioner, en afgørende komponent.
”Vi skal bl.a. besøge ældre mennesker og undersøge, hvordan stemmestyrede teknologier fungerer i praksis. Hvordan påvirker det deres oplevelse af hjemmet og deres forventninger til og forestillinger om aldring?” siger Marie Ertner.
Fremtidens omsorgspraksisser
Men projektet fokuserer ikke kun på forholdet mellem brugeren og teknologien:
”Vi vil også gerne udvide begrebet sårbare mennesker. Det er ikke kun dem, der står i et direkte forhold til den givne omsorgspraksis. Det kan også være den pårørende, der er i en sårbar situation og skal forholde sig til teknologien samtidig med, at man skal være i situationen som pårørende. Men vi skal huske, at teknologi også kan have en meget positiv indvirkning og skabe mange muligheder, hvis vi designer det rigtigt,” siger Erik Grönvall.
I sidste ende er målet med projektet at skabe en bedre forståelse for, hvordan vi udvikler omsorgsteknologi i fremtiden, og ikke mindst hvilke problemer, der kan opstå, når man udliciterer omsorgsarbejde til teknologier.
”Det er vigtigt at undersøge emnet fra et design perspektiv. Vi kombinerer etnografisk analyse med designteori, fordi design handler om det, der ikke findes endnu, og vi ved ikke, hvilken retning udviklingen vil tage. Vi skal finde nogle måder, der tillader os at blive ved med at forstå, hvad det er for relationer og praksisser, der bliver påvirket, så vi har en chance for at foregribe udfordringerne. Det er utrolig vigtigt, at vi får en humanistisk, tværfaglig forståelse af, hvad det er for nogle relationer, der påvirkes,” siger Jonas Fritsch.
Velux Fondens kernegruppeprogram støtter forskning indenfor humaniora og nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige områder. Fonden uddeler årligt 40 millioner kroner til forskningsprojekter.
Theis Duelund Jensen, presseansvarlig, +45 25 55 04 47, thej@itu.dk