ITU-forskere dokumenterer tårnhøjt behov for mental sundhedspleje blandt flygtninge
Et forskerhold fra IT-Universitetet i København har udviklet en applikation, som kan bruges til at dokumentere behovet for sundhedspleje blandt flygtninge. Applikationen er nu blevet testet i flygtningelejren, Zaatari, som huser 80.000 syrere i den golde jordanske ørken.
ForskningInstitut for Business ITsundhed
Skrevet 2. februar 2023 10:14 af Jari Kickbusch
Flygtninges psykiske helbred er blevet underprioriteret i årtier. Det betyder, at mange flygtninge ikke bliver behandlet for fx traumer, depressioner og angst. Både WHO og FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har i de seneste år gjort opmærksomme på problemet, fx har Senior Mental Health Officer i UNHCR, Pieter Ventevogel, betegnet flygtninges mentale sundhed som alarmerende:
"Hvis vi ikke adresserer fordrevne befolkningsgruppers trivsel på en holistisk måde, vil det have en negativ effekt på generationer fremover. Det vil både resultere i lidelse for det enkelte menneske, men det vil også give samfundsmæssige problemer," udtalte han i en artikel på UNHCR’s hjemmeside.
Digital Health in Humanitarian Crisis
I 2019 startede lektor, Lars Rune Christensen, og ph.d.-stipendiat, Hasib Ahsan, på at udvikle en digital applikation, som potentielt kan forbedre både den fysiske og mentale sundhedspleje i nogle af verdens største flygtningelejre. Med økonomisk støtte fra Novo Nordisk fonden har testet den i flygtningelejren, Kutupalong, i Bangladesh, hvor der bor mere end 600.000 mennesker, som er flygtet fra de etniske udrensninger i Myanmar og i Zaatari-lejren, som huser 80.000 syrere i den golde jordanske ørken. Applikationen er en såkaldt mHealth-applikation (Mobile Health) og er udviklet som en del af projektet, Digital Health in Humanitarian Crisis. Kort fortalt består applikationen af nogle digitale spørgeskemaer, som flygtningene udfylder med hjælp fra en paramediciner med henblik på at vurdere, om den adspurgte flygtning har brug for sundhedspleje:
Lars Rune Christensen håber, at applikationen og projektets andre resultater potentielt kan forbedre sundhedsplejen i lejrene på to måder:
"Først og fremmest handler det jo om at optimere paramedicinernes arbejde således, at flere flygtninge får den hjælp, som de har brug for. I en flygtningelejr, hvor der bor så mange mennesker under meget primitive og kaotiske forhold, er det svært for sundhedspersonalet at identificere, hvem der har mest brug for hjælp og hvilken hjælp de har brug for. Vi har fx designet og implementeret en digital infrastruktur til screening af flygtninges mentale sundhedstilstand, som understøtter diagnostik og behandling. Udover at den kan bruges til at få flere flygtninge behandlet for mentale lidelser, handler det også om at dokumentere omfanget af sundhedsmæssige udfordringer, som de her enorme flygtningesamfund har. Det er en enorm psykisk belastning at leve i en flygtningelejr på ubestemt tid. Mange af flygtningene har oplevet frygtelige ting, men da mentale lidelser ikke er synlige på samme måde som sult eller et brækket ben, bliver den psykologiske del af sundhedsplejen ofte underprioriteret i nødhjælpen," fortæller han.
Tabubelagt område
Et af de to forskeres mest bemærkelsesværdige resultater er beskrevet i forskningsartiklen, Of Numbers and Moods: Screening for Mental Health Issues in a Rohingya Refugee Camp in Bangladesh, som er blevet udgivet i tidskriftet, Medical Anthropology. I artiklen analyserer de deres forsøg med at screene flygtninge for mentale lidelser ved hjælp af mHealth-applikation. Applikationen er baseret på WHO’s Self-Reporting Questionaire-20 (SRQ-20), som kort fortalt indeholder et spørgeskema med 20 spørgsmål om den adspurgtes fysiske og mentale tilstand. Fx bliver der spurgt ind til, hvorvidt den adspurgte føler sig trist, om vedkommende har fysiske symptomer som rystende hænder og om der har været selvmordstanker. Screeningens resultater bliver efterfølgende brugt som grundlag til at lave henvisninger til læger og andre behandlere, som også bruger mHealth-platformen i deres behandling.
"Helt overordnet viser vores resultater, at vi kan bruge digitale værktøjer til at sikre, at flere får hjælp for deres mentale lidelser. Der er vigtigt at fastslå, at vores applikation ikke diagnosticerer. Man bruger den til at lave henvisninger med. Selve henvisningen er imidlertid også uhyre vigtig af flere grunde, bl.a. fordi mentale lidelser er så tabubelagte i mange kulturer. De opsøger ikke nødvendigvis selv læge, hvis de er deprimerede eller har traumer. Men når lejrens paramedicinere går fra skur til skur eller telt til telt og spørger til deres velbefindende på baggrund af WHO’s ret neutrale spørgsmål, så kommer de i kontakt med flere, som har brug for hjælp. I første omgang kan de så invitere til en konsultation med en psykolog, som kan vurdere, om der er brug for hjælp og given fald hvilken," siger Lars Rune Christensen.
No future
De to forskere har i samarbejde med de lokale NGO’er Friendship (Bangladesh) og JHASi (Jordan) screenet tusindvis af flygtninge i Bangladesh og Jordan og ikke overraskende indikerer resultaterne, at der er et kæmpe behov for mere mental sundhedspleje blandt flygtningene. I begge flygtningelejre opfylder mere end 20 procent af flygtningene kriterierne for en henvisning til mental udredning hos en læge. I Zaatari-lejren er det 28,9 procent i aldersgruppen 46-60 år. Til sammenligning vil det formodentlig være omkring 10 procent i Danmark.
Der er flere forskellige grunde til, at flygtningene har det psykisk dårligt. Den helt oplagte grund er, at mange kæmper med PTSD og andre former traumer efter at have oplevet de ofte uhyrlige krigshandlinger, som de er flygtet fra, og hvor nogle af dem har oplevet familie og venner blive dræbt på bestialsk vis. Men hverdagen i flygtningelejrene kan også være særdeles hård.
I Zaatari-lejren bor langt de fleste af de 80.000 syriske flygtninge i blikskure, som eneste værn mod det ofte barske vejr i den jordanske ørken. Manglen på basale fornødenheder som elektricitet og vand vokser i takt med, at krigen de syriske flygtninges situation mister nyhedsværdi i det internationale samfund. Det betyder, at det bliver sværere at få nødhjælp og anden økonomisk støtte, og mange af flygtningene er ved at miste troen på, at de nogensinde kommer til at leve et liv, hvor de selv kan forbedre deres livsbetingelser, fortæller Lars rune Christensen:
"Langt de fleste lever i ledighed og har ikke noget at stå op til. De skal have specialtilladelse for at forlade lejren, og det er ikke svært at finde store børn, som aldrig har været uden for lejren. Mange har mistet troen på, at de nogensinde kommer til at leve et normalt liv uden for lejren. For at blive klogere på, hvordan de overlever mentalt, har vi interviewet rigtig mange flygtninge samt paramedicinere og læger i organisationen, JHASi (Jordan Health Aid Society. Red.) som vi samarbejder med. Disse interview viser, at der er rigtig mange, som lider af fx depression og angst, og det kan jeg jo egentlig godt forstå."
Fremtidig udvikling
Lars Rune Christensen og Hasib Ahsan er selvfølgelig glade for, at deres applikation har resulteret i, at flere flygtninge har fået behandling for deres psykiske lidelser, men på lidt længere sigt håber Lars Rune Christensen også, at deres forskningsresultater kan bidrage til, at mental sundhed bliver prioriteret som en del af nødhjælpen:
"At overleve er ikke bare et spørgsmål om at trække vejret. Mange af de her flygtninge er tvunget til at leve i en flygtningelejr i årtier. I praksis er de jo frihedsberøvede på ubestemt tid uden at have begået en forbrydelse. Det er ikke rimeligt, og jeg synes, at det mindste man kan gøre, er at forsøge at sikre, at de overlever som mennesker også. For de forsvinder ikke. I JHASi’s fødeklinik bliver der hvert år født 15.000 børn, så livet i flygtningelejrene rækker ud i fremtiden til os alle sammen," siger han og tilføjer, at han frygter, at det internationale samfund ”glemmer” flygtningene i Bangladesh og Jordan, fordi andre kriser bliver mere nærværende i nyhedsbilledet:
"Vi vil gerne videreudvikle vores applikation, som, vi er overbeviste om, kan bruges til at skabe et mere struktureret sundhedssystem i flygtningelejre og andre steder, hvor store grupper af nødstedte mennesker samles. Men i en tid, hvor mange mennesker har øjnene stift rettede mod krigen i Ukraine, så skal man kæmpe lidt mere for at finde finansiering til sådanne projekter," slutter Lars Rune Christensen.
Mere information:
Læs mere om projektet på Digital Health in Humanitarian Crisis hjemmeside
Læs om otte syriske flygtninges håb og drømme i artiklen Flygtningelejrens Champs-Élysées i Globalnyt
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk