Pædagogiske Principper på IT-Universitetet i København
Undervisning på IT-Universitetet i København (ITU) er forskningsbaseret og forankret i konstruktivistisk læringsteori, som hævder, at deltagere i læringsprocesser skaber deres egen fortolkning baseret på deres eksisterende viden, de erhvervede erfaringer og den situerede kontekst. Med udgangspunkt i studentercentreret læring organiserer ITU undervisningen med fokus på den individuelle studerendes læreprocesser og ekstensiv brug af feedback. Undervisning og læringsaktiviteter samskabes bevidst mellem undervisere, studerende og adminstrative medarbejdere for at skabe et fremragende og motiverende læringsmiljø for vores studerende.
Diversitet
ITUs studerende har en meget forskelligartet baggrund. De motiveres forskelligt af læringsaktiviteter og deres forventninger til en tilfredsstillende karriere er også forskellige. Undervisere på ITU engagerer sig i at tilrettelægge undervisningen som aktiv læring med vægt på selvregulerede læreprocesser og muligheder for individuelle spor og fleksibilitet.
Aktiv læring
ITU lægger vægt på en høj grad af variation og aktiviteter, som fordrer de studerendes aktive deltagelse, også under forelæsninger. Vi forventer, at de studerende deltager aktivt, hvad enten det er i dialoger eller quizzer under forelæsningerne, i team eller gruppearbejde, i refleksionsøvelser eller i case- og projektarbejde. Digitale teknologier og laboratorier indgår integreret i læringsaktiviteterne for at understøtte diversiteten blandt de studerende og kvalitet i aktiv læring.
Constructive Alignment
Al planlægning og gennemførsel af undervisning på ITU er baseret på John Biggs' principper om constructive alignmemnt. Det overordnede og vigtigste princip er, at beskrivelser og implementering af læringsmål, læringsaktiviteter og bedømmelse skal stemme overens. De studerende må være bevidste om denne sammenhæng, så de kan opnå den bedst mulige progression og gode resultater.
Intended learning outcomes
I kursusbeskrivelsen udarbejder den kursusansvarlige klare læringsmål som ekspliciterer de kompetencemål, som de studerende forventes at opfylde og på hvilket niveau. Læringsmål er formuleret i SOLO taksonomi (Structure of Observed Learning Outcome). Med passende intervaller relaterer underviseren det faglige indhold til læringsmålene, sådan at de studerende er bevidste om formålet med læringsaktiviteterne. De studerende opfordres løbende til at reflektere over deres egen læreproces og lærebehov i relation til læringsmål og til deres specifikke personlige faglige interesser og akademiske ambitioner.
Læringsaktiviteter
Læringsaktiviteter planlægges og gennemføres af underviserne, sådan at de matcher både kursets faglige indhold og læringsmålene. ITU anvender en stor variation i læringsaktiviteter, og disse vil variere fra kursus til kursus og fra session til session afhængigt af forskelligheder i den akademiske faglighed, læringsmål, studenterdiversitet og bedømmelsesformer. Som eksempel på overensstemmelse mellem indhold og læringsaktiviteter betyder det, at et kursus, som beskæftiger sig med avanceret programmering, vil indeholde aktiviteter som fx læsning og præsentationer af relevante forskningsartikler såvel som aktivt arbejde med at implementere løsninger.
Formativ feedback
På ITU har formativ feedback på de studerendes arbejde mange kilder og former. På kurserne gives feedback fx både fra underviser til studerende, som selv-evaluering og som feedback fra studerende til studerende.
Når de studerende giver hinanden feedback, lærer de ikke blot af den feedback, de modtager, de profiterer også af at give feedback. Det at give andre feedback fremmer selv-refleksion og understøtter kritisk tænkning. De studerende lærer at reflektere over deres eget og andres arbejde, samtidig med at de engagerer sig i at identificere og løse egne udfordringer.
Formativ feedback peger fremad og understøtter den studerende i at tage de næste trin. I processen opfordres de studerende til at reflektere over deres egen læring i forhold til læringsmålene. På denne måde bruges feedback og evaluering til at engagere de studerende i læringsaktiviteterne, fremme læring og understøtte de studerende i at udvikle færdigheder i selvregulering. Baseret på input fra feedbackprocesserne foretager underviseren passende tilpasning af undervisningen.
Summativ bedømmelse
Ved eksamen bedømmes de studerende ved en summativ evaluering af det niveau, på hvilket de demonstrerer at beherske læringsmålene.